DIABETESFORENINGENS JUBILÆUMSLEGAT 2020
diabetes og spiseforstyrret adfærd langt fra altid den nødvendige
støtte i diabetesbehandlingen, da der mangler forskningsbaserede
metoder til at opspore og behandle problemet i en dansk kontekst.
Mange diabetesbehandlere er da også i tvivl om, hvornår og hvordan
de skal tage emnet op, og hvilken støtte de kan tilbyde.
Det vil jeg gerne bidrage til at ændre ved at identificere relevante
behov for støtte og behandling hos voksne personer med diabetes
og spiseforstyrret adfærd. Og ved – sammen med de personer og
med diabetesbehandlere – at udvikle metoder til at varetage behovene
i klinikken.
SPISEFORSTYRRET ADFÆRD
Det er oftest et stærkt ønske om at tabe sig i vægt og/eller at ændre
sin kropsform, der leder til spiseforstyrret adfærd, som for eksempel
består i at faste eller spise meget lidt i længere perioder. Når
sulten bliver for stor, kan den udløse overspisninger, der typisk opleves
meget skamfulde.
For at skille sig af med kalorierne igen fremprovokerer nogle personer
derfor opkastninger. Andre personer med spiseforstyrret adfærd
er plaget af ukontrollerbare tvangsoverspisninger, hvor de regelmæssigt
spiser store portioner mad, som de ikke kompenserer
for ved for eksempel opkastning, hvilket kan medføre en stor vægtøgning(
2).
TYPE 1-DIABETES OG DIABULIMI
Der er meget få studier om prævalensen af spiseforstyrret adfærd
blandt personer med type 1-diabetes. Og disse studier er vanskelige
at fortolke på grund af manglen på fælles, internationale kriterier
for, hvad der karakteriserer spiseforstyrret adfærd hos personer
med diabetes.
Dog viser nogle af de studier, der foreligger, at over dobbelt så
mange personer med type 1-diabetes har spiseforstyrret adfærd
som personer uden type 1-diabetes(3).
Spiseforstyrret adfærd hos personer med type 1-diabetes består
oftest i bevidst at undlade at tage insulin eller at tage for lidt insulin
i en periode med det formål at tabe sig i vægt, hvilket kaldes ”diabulimi”(
1). Et studie af Goebel-Fabbri et al. viste diabulimi hos 30
procent af deltagerne, der alle var kvinder med type 1-diabetes, hvilket
er alvorligt, da adfærden er forbundet med en tredobbelt risiko
for tidlig død, primært som følge af ketoacidose og diabetisk koma(4).
Da insulinrestriktion er i strid med generelle anbefalinger for diabetesbehandling,
16 Diabetes Behandler December 2020
vælger mange personer med type 1-diabetes at
holde adfærden hemmelig for deres behandler. Derfor er der forventeligt
et stort mørketal, hvad angår prævalensen af diabulimi blandt
personer med type 1-diabetes.
TYPE 2-DIABETES OG TVANGSOVERSPISNING
Forskningen om spiseforstyrret adfærd hos personer med type
2-diabetes er endnu mere sparsom end for type 1-diabetes.
Et af de eksisterende studier finder, at op mod 25 procent af
personer med type 2-diabetes har spiseforstyrret adfærd primært
i form af tvangsoverspisning(5).
Er en person med type 2-diabetes overvægtig, vil diabetesbehandlingen
oftest inkludere en vægttabsintervention med henblik
på forbedret metabolisk kontrol. Dog kan mislykkede