
XXXXXXXXXXX
TYPE 2-DIABETES SAMARBEJDE MED PATIENTEN
Tekst Jasmina Nielsen Foto Claus Bjørn Larsen
TAL MED DIN PATIENT
Undersøgelsen ”Kend dine tal” viser, at mange mennesker med type 2-diabetes ikke kender deres
egne tal og behandlingsmål. Hvordan kan man øge kendskabet og hjælpe sine patienter bedst muligt?
Diabetes Behandler spørger to eksperter.
Birgitte Ries Møller:
Lad patienten sætte
dagsordenen
Mennesker med type 2-diabetes skal kende deres måltal.
Undersøgelsen ”Kend dine tal” viser, at 83 procent af de
adspurgte ikke kender til deres behandlingsmål for deres
langtidsblodsukker (HbA1c). Og at 49 procent ikke kender tallet
på deres langtidsblodsukker.
Birgitte Ries Møller, privatpraktiserende læge i Odense og
medlem af Diabetesforeningens Diabetesråd, siger, at det er
utroligt vigtigt, at patienterne kender de tal. Hun lægger især
vægt på tallene for patienternes blodtryk, langtidsblodsukker og
kolesteroltal.
– Jeg synes, ligesom Diabetesforeningen, at man som type 2-diabetiker
skal kende sit måltal.
38 Diabetes Behandler December 2020
BEHANDLING ER ET FÆLLES PROJEKT
Birgitte Ries Møller understreger, at tilrettelæggelsen af behandlingen
skal være et fælles projekt mellem patienten og lægen, så
valg af behandling, mål, delmål, og hvor ofte patienten skal tale
med lægen bliver en gensidig aftale.
Når Birgitte Ries Møller taler med patienter, spørger hun ind til
andre emner udover diabetes.
– Det er godt at lade patienten komme til orde i starten og høre,
hvilke ting der er vigtige for dem at tale om. Nogle gange er det
noget helt andet end diabetes. Det kan være ensomhed, sociale
problemer, økonomiproblemer eller en tristhed over at have diabetes.
Det er en forhindring for, at man kan passe sin diabetes, så
det kommer selvfølgelig først, siger Birgitte Ries Møller, der lægger
vægt på, at kernen i lægers og andre diabetesbehandleres specialer
også er at se hele mennesket.
– Vi skal altid huske, at det er patienten, der sætter dagsordenen,
ikke skabeloner eller spørgeskemaer, siger hun.
Et andet vigtigt fokus hun peger på som vigtigt i samtalen med
en patient med type 2-diabetes er, hvilken medicin patienten tager
og afklaring af, hvorfor de eventuelt er stoppet med den.
BENYT DIGITALE MULIGHEDER
Birgitte Ries Møller fortæller, at lægerne hos Fionia Lægerne
oftere ringer til patienterne end før i tiden, eller taler med dem
via video.
– Det er de glade for. Det sparer transport og giver mere fleksibili-
BALANCEKORT –
HJÆLP TIL LÆGE OG PATIENT
n Diabetesforeningen arbejder løbende på at
forbedre samarbejdet mellem behandlere og
personer med diabetes. Derfor har foreningen
udsendt nyt balancekort til alle praktiserende
læger, som står for behandlingen af de fleste
med type 2-diabetes. Balancekortet kan bruges til
at få styr på tal og behandlingsmål. Samt sikre, at man får de nødvendige
undersøgelser til at forebygge de alvorlige følgesygdomme.
Se mere og bestil balancekortet
diabetes.dk/balancekort